Uddannelse

Klinisk tandtekniker assistent

En uddannelse med rige muligheder for personlig og faglig udvikling

Er du praktisk, kunstnerisk og socialt orienteret giver den 2-årige uddannelse til klinisk tandteknikerassistent dig et perfekt grundlag for et spændende og afvekslende arbejdsliv med masser af muligheder for at udvikle dine personlige evner og interesser.

Er du teamorienteret, glad for afveksling, kan lide omgang med voksne mennesker, og har du praktisk, kunstnerisk håndelag kan du efter endt uddannelse se frem til et spændende arbejde i et fag uden arbejdsløshed.

Ønsker du efter afslutning af klinisk tandteknikerassistent uddannelsen at læse videre og blive selvstændig behandler, er uddannelsen adgangsgivende til den ligeledes 2-årige uddannelse til klinisk tandtekniker.

Uddannelsen til klinisk tandteknikerassistent foregår dels via praktik på Tandprotetikerens og andre kliniske tandteknikeres klinikker og dels via teori og praksis på Københavns Tekniske Skole (Next).

Vil du vide mere om hvad, Tandprotetikeren kan tilbyde dig som uddannelsessøgende er du velkommen til at kontakte en eller flere af vore klinikker. Nogle tilbyder endda, at du kan komme på deres klinik i nogle dage, så du kan ”snuse” til atmosfæren og få praktisk indsigt i arbejdet på klinikken.