Vedligeholdelse af protese

Omhyggelig renholdelse – Kunstige tænder skal passes lige så godt som naturlige..

Med sin perfekte pasform omslutter en aftagelig tandprotese gummerne, som den derved suger sig fast til. Alligevel kan der trænge madrester ind under protesen. Det kan føre til irritationer af slimhinderne. Derfor er det vigtigt, at du holder såvel din protese som gummerne omhyggeligt rene. Tandsten og andre belægninger kan du ikke selv fjerne uden at beskadige protesen. Det bør du overlade til Tandprotetikeren at gøre en til to gange om året.

Vedligeholdelse af pasform

Mund og gummer forandrer sig med alderen. Derfor mister enhver protese med tiden sin gode pasform. Justeres den ikke før, den bliver løs eller generer, kan der opstå smertende tryksår eller tygge og talebesvær. I visse tilfælde kan protesen endda knække. Så kan det være vanskeligt eller helt umuligt at tilpasse den til de forandrede mundforhold. Og det kan blive nødvendigt at fremstille en helt ny. Også når det gælder tandproteser, er det både bedre og billigere at forebygge, end det er at ”helbrede”.