Daglige rutiner

Tandproteser – Rengøring og daglige rutiner

Følg Tandprotetikerens 3 gyldne regler for god tandprotese hygiejne:

  1. Skyl tandprotese og mund grundigt efter hvert måltid.
  2. Brug evt. en blød tandbørste på såvel gummerne som på tandprotesens bagside.
  3. Børst tandprotesen grundigt morgen og aften.

Brug en rigtig tandprotese tandbørste og et specielt tandprotese rensemiddel. Håndsæbe eller fint køkkensalt kan anvendes i stedet for dette. Børst gummer og gane med en blød tandbørste med lidt velsmagende tandpasta hver morgen og aften.

Advarsel:

Brug aldrig hverken husholdnings rensemidler eller andre kemikalier og heller ikke meget varmt vand. Det kan føre til misfarvninger og skader på tandprotesen.

Henvisning:

Ved mindste tegn på tryksmerter, andre gener eller ved misfarvninger i munden og i alle tilfælde mindst en gang om året bør Tandprotetikeren kontrollere tandprotesens pasform, afrense evt. belægninger og højglanspolere dens overflader.

Opbevaring:

Hvis du ikke sover med tandprotesen i munden, bør den rengøres grundigt (børstes med proteserens og skylles under rindende vand), inden den lægges i vand med en lille smule salt eller citronsaft. Derefter børstes gummer og gane med en blød tandbørste med lidt velsmagende tandpasta.