Gazelleprisen 2016

gazelle_2016_150px

Gazellevirksomhed 2016

pia-senika-gazelle-ny

Pia Senika, klinikchef Tandprotetikeren Roskilde

Tandprotetikeren i Roskilde er kåret til Gazellevirksomhed 2016. Det er dagbladet Børsen, som i samarbejde med førende erhvervsvirksomheder og –organisationer står bag udmærkelsen.

Med Gazelleprisen har Børsen siden 1995 kåret virksomheder, som i løbet af de seneste fire år har haft kontinuerlig vækst, og som i perioden har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet.

Tandprotetikeren er den første i sin branche, der har opnået den præstigefulde anerkendelse, det er at blive kåret til Gazellevirksomhed.

- Det var noget af en overraskelse, da vi modtog brev om udmærkelsen fra Børsen, fortæller klinisk tandtekniker Pia Senika, som er medejer og daglig leder af Tandprotetikeren, Algade 10,3. i Roskilde.

- Stolthed og taknemmelighed er nok mine mest fremherskende følelser. Stolt over at stå i spidsen for et team af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, og taknemmelig for den tillid vore mange loyale kunder og samarbejdende tandlæger til stadighed viser os og vore produkter.

Med Gazelleprisen har klinikken opnået anerkendelse for sine forretningsmæssige resultater. – Men dem kan man i vor branche kun opnå via kvalitet, service og omsorg for vore patienter, og et redeligt, tillidsfuldt samarbejde med de mange tandlæger, der henviser patienter med behov for proteser til os, mener Pia Senika.